1200px Frise 2017

”Recepten – og undskyld og undskyld”

Jeg blev for nylig opsøgt af nogle friske gutter oppe fra Løgstør, der godt ville høre om, hvordan man laver en kajakklub med en god kammeratlig og sportslig ånd.

”Vi har hørt Tom, at du er en fornuftig fyr, og du har været medlem af DKK i 60 år og er æresmedlem, så vi tænkte, at du måske kunne hjælpe os med vores projekt oppe i udkants Danmark”.

”Vi har også hørt” – forsatte de – ”at Dragør Kommune økonomisk, også hører til udkants Danmark”.

Deres søde henvendelse fik mig til at tænke på den fantastiske fodboldstræner Sepp Piontek og hans ”Re-Sepp-Ten”:

Moder Danmark elsker alle
Danske drenge, der kan knalde,
(jeg har strøget det med bolden i mål)
Vi er røde, vi er hvide,
Vi står sammen, side om side.

Det er så smukt.

Så, selvfølgelig ville jeg også gerne give vore kajakbrødre i Løgstør recepten. Det hele passede jo fint, og jo mere spændende liv de kan leve derude i den rådne banan, jo mindre er risikoen for, at de flytter til København og fylder op på de gode værtshuse.

Så hvad er opskriften på en god klub?

1. Et klubhus, der kan holde til lidt af hvert - fx et kampestenshus. Det skal helst ligge ved vandet, ikke sandt. Altså få fat i et kampestenshus ned til Limfjorden.

2. Få fat i nogle fornuftige medlemmer, som ikke har andre skøre idéer, end at de tror, at det er interessant at ro kajak.

3. Husk: Medlemmerne må ikke være så vilde, at man ikke kan udlevere dem nøglen til klubhuset.

(Da vi i sin tid flyttede over i smedjen, lærte vi, at man også kan hegne et klub for voldsomt ind. Vi udleverede ikke klubnøgler det første år, og klubben var ved at uddø).

4. Medlemmerne skal ikke være så sports-fanatiske, at de ikke kan finde ud af at snakke med hinanden. De skal fx kunne sige goddag, når de kommer ind i omklædningsrummet.

5. Den bedste garanti for, at de ikke er så skide autistiske er, at de er glade for øl. Test det inden I tager nogen ind i jeres klub, deroppe i Løgstør. De skal ikke bare drikke en enkelt øl, de skal virkelig vise, at de vil det her.

6. Sørg for, at en af medlemmerne er smed, for hvis der er ølsalg i klubben, skal ølskabet være atomsikret. Sæt også barrierer og chikaner op uden om klubben, så de ikke kan trække skabet ud af vinduet med deres traktorer eller trucks. Tænk kort sagt på alt!

7. Optag ikke medlemmer der er rethaveriske eller drillesyge eller råber op, for så bliver de en plage på generalforsamlingerne.

8. Medlemmerne skal heller ikke være så friske, at de ligefrem er direkte asociale eller kriminelle. I DKK forsøgte vi i gamle dage at undgå dette ved at have en optagelsesprocedure, hvor man blev godkendt på plenarforsamlingen, mens man pænt stod og ventede udenfor:

a. Kriterierne var:

1) Ingen bøller.

2) Ingen drillepinde.

3) Begrænset trang til numseklap.

b. Hvis man fx var rødhåret, var drillepind og numseklapper og bandede fælt – nul adgang! Så kunne man stå udenfor til næste onsdag og tænke lidt over sit liv, kunne man.

c. Mht. pigerne så skulle de være kønne. Når vi så en pigebarnevogn og moren var køn, udleverede vi – så vidt jeg husker - en brochure til moren, hvor man blev gjort opmærksom på: gratis medlemskab det første år, når den kønne mors lille pige fyldte fjorten år.

9. Da vi ophævede optagelsesproceduren med kollektiv godkendelse af nye medlemmer (fordi vi begyndte at skamme os over vores skinhellighed) skete der følgende:

a. Straks væltede det ind med bøller og drukkenbolte. Det er dem som nu udgør grundstammen i klubben.

b. Straks væltede det ind med numseklappere, som hver og en utrætteligt har sørget for, at nye kvindelige medlemmer alle har fået en interessant ungdom.

c. Straks væltede det ind med drillepinde - John-John og André stod forrest i køen og blev taget vel imod af Ole Pind. Undskyld.

d. Straks væltede det ind med højtråbende kværulanter. Bertel og Corbet overdøvede dem alle. Undskyld.

e. Efter optagelsesgodkendelsen blev opgivet, skete der ingen ændringer for pigernes vedkommende. Jeg husker kun kønne piger i DKK. Det gælder naturligvis også Anette Henckel, Grith, mandeløje, Anne Juel-Schmidt, Tine Fredriksen og dagens minimumie Helle M.K.. Et par af de nævnte har såmænd ikke ændret udseende i 40 år. Undskyld.

10. Sørg for at optage medlemmer, der har kokkeambitioner. De må gerne hedde Bertel, Søren C., John-John eller Kim Schwartz (de nævnte udgør klubbens eget nak og æd hold).

11. Sørg for at få fat i en stabil formand. I DKK havde vi en frisk sporty fyr, der gerne svømmede blandt spækhuggere ved Lofoten. En dag kravler han så op af vandet og tror, at han står på Nordpolen (som den første nogen sinde, fordi Cook havde snydt), hvorfor han fluks rejser det danske flag. Han kom imidlertid til at rejse en DKK-vimpel, som formandshungrende Dragør Kajakklubs medlemmer snedigt havde lagt der. Ole Lillelund, for ham var det, fik så at vide, at han efter kongelig anordning nu livsvarigt var formand for DKK.

Oppe i Løgstør har I sikkert også en af de her adventory-typer I kan lokke til at hejse standeren i et ubevogtet øjeblik. Find en der hedder Ole, det borger for kvaliteten (desværre har vores Ole nu fået en lille bebs, som ikke er formandshungrende, men farmandshungrende, så nu frygter vi det værste).

12. Der skal også være en stamme af personligheder med ubestemmelig alder, som sørger for den daglige hygge i klubben. Sørg for, at nogle af byens originaler melder sig ind, nogle der hedder Rassie, K.J., Jørgen, Tommy osv. osv. (jeg gav Løgstørgutterne medlemslisten, så I er alle nævnt, også Claus Palm naturligvis). Undskyld.

13. Og endelig - til sidst - sørg for at få indmeldt to-tre medlemmer, der er historisk interesseret, for hvis jeres klub kommer til at fungere godt, vil I lave bedrifter, der langt overgår de Islandske sagaer, det vil jeg sige jer: Hvis jeres bedrifter er lige så gode som DKKs, så skal de naturligvis nedskrives, så jeres efterkommere kan lære af jeres eventyr. Kik efter nogle der hedder Febber, eller Tom Ping Pong, eller i nødstilfælde bare Tom.

Tom J. Andersen 29/10 2016
60-års jubilar

Gå til toppen
JSN Boot template designed by JoomlaShine.com